ting jeg skal stoppe med.

1. jeg skal stoppe med at sige ordet Poncho. Lige meget hvor flot et ord, jeg selv synes det er, bliver det bare aldrig det samme for alle andre.

2. jeg skal stoppe med at tro at tequila-shot er prikken over i'et.

3. jeg skal til at forstå at jeg ikke kan danse. jeg kunne det ikke for 5 år siden, og jeg kan stadig ikke. utroligt at det ikke går op for mig. slet ikke når folk begynder at kaste ting (råddenhed, møbler, huse. red.) efter mig, midt i mine bedste beyonce-seduction moves.

4. jeg skal stoppe med at lave jokes med folk der ikke forstår dem - det går bare galt. utroligt som folk kan blive tøsefornærmede/sure/irriterede. folk skal stoppe med at tage sig selv så selvhøjtideligt.

5. jeg skal stoppe med at skrive på min fucking novelle. jeg kan jo ikke finde ud af det. og, lets face it, det er jo bare latterligt at skrive noveller.

6. jeg skal stoppe med at se ligegyldige, kedelige dokumentarer på DR1 og DR2.

7. jeg skal stoppe med at udskyde ting

8. jeg skal stoppe med at grine af mine egne jokes. det er ikke "sødt" eller "charmerende" mere.

9. jeg skal stoppe med at lave lister over ting.



jeg laver nok en liste mere på et tidspunkt. der er vildt mange ting jeg skal stoppe med.


xoxo, Noa.

Ligesom en slags dårlig hår-dag.

Klump i maven, det er hvad jeg har lige nu. - sådan en stor fed klam, måske gul-blå klump.
én af de der klumper som kun får et par gange om året.
Man kunne, til forveksling, tro at det var pga. kærlighed. Det er præcis den samme følelse!
Men jeg ved godt at det ikke er pga. kærlighed. Det kan ikke have noget med kærlighed at gøre, det kræver at der er et andet menneske involveret, og dét er der altså ikke.
Fremtidsplaner, det er det eneste ord jeg kan komme på. og klumpen giver det der ekstra jag i maven, når jeg tænker på det ord. - jeg har absolut ingen, INGEN, siger jeg dig!

Jeg er fucking ligeglad, uddannelse, job og karrierer er overvurderet! - jeg kan leve på lykkepiller, solskin og optimisme!

Det gik op for mig, for omkring en time siden. Kl. 11:12, at jeg ikke vil den vej, som jeg egentligt havde forestillet mig at jeg skulle. Den virkede pludseligt, utiltalende, kedelig, og uinspirerende.

Jeg har ingen interesser, ikke rigtigt hvert fald.

Jeg har ingen idéer, og ingen mål. what-to-fucking-do!?

Jaja - vi er unge, vi har masser af tid, og det skal alt sammen nok gå.

nuvel (Hej Lars H. )- hvad så når jeg står som 33 årig, uden uddannelse, uden mål, og uden ambitioner.. lige præcis hvor i den situation hjælper lykkepiller, solskin og optimisme? 

ok ok, jeg overdriver, overdramatiserer, og overfilosoferer min situation. - jeg kan bare ikke holde de løse rammer ud. de skal være faste, håndgribelige, og tydelige. man skal kunne tage, føle og slikke på dem - og vide præcis hvilken form, konsistens, og smag det kaster af sig!

faste rammer er et hit hos mig!

- og når de ikke er der, er jeg bare ikke i balance. 

Nå. jeg smutter. so many things to do, prozac to swallow, people to kill.

^var dén lige hård nok?

xoxo, Noa.