Ligesom en slags dårlig hår-dag.

Klump i maven, det er hvad jeg har lige nu. - sådan en stor fed klam, måske gul-blå klump.
én af de der klumper som kun får et par gange om året.
Man kunne, til forveksling, tro at det var pga. kærlighed. Det er præcis den samme følelse!
Men jeg ved godt at det ikke er pga. kærlighed. Det kan ikke have noget med kærlighed at gøre, det kræver at der er et andet menneske involveret, og dét er der altså ikke.
Fremtidsplaner, det er det eneste ord jeg kan komme på. og klumpen giver det der ekstra jag i maven, når jeg tænker på det ord. - jeg har absolut ingen, INGEN, siger jeg dig!

Jeg er fucking ligeglad, uddannelse, job og karrierer er overvurderet! - jeg kan leve på lykkepiller, solskin og optimisme!

Det gik op for mig, for omkring en time siden. Kl. 11:12, at jeg ikke vil den vej, som jeg egentligt havde forestillet mig at jeg skulle. Den virkede pludseligt, utiltalende, kedelig, og uinspirerende.

Jeg har ingen interesser, ikke rigtigt hvert fald.

Jeg har ingen idéer, og ingen mål. what-to-fucking-do!?

Jaja - vi er unge, vi har masser af tid, og det skal alt sammen nok gå.

nuvel (Hej Lars H. )- hvad så når jeg står som 33 årig, uden uddannelse, uden mål, og uden ambitioner.. lige præcis hvor i den situation hjælper lykkepiller, solskin og optimisme? 

ok ok, jeg overdriver, overdramatiserer, og overfilosoferer min situation. - jeg kan bare ikke holde de løse rammer ud. de skal være faste, håndgribelige, og tydelige. man skal kunne tage, føle og slikke på dem - og vide præcis hvilken form, konsistens, og smag det kaster af sig!

faste rammer er et hit hos mig!

- og når de ikke er der, er jeg bare ikke i balance. 

Nå. jeg smutter. so many things to do, prozac to swallow, people to kill.

^var dén lige hård nok?

xoxo, Noa.