fredag den 7. oktober 2011

Ja mama - jeg er homo.

"Jeg spiser jo altid hos min mor om fredagen, så jeg havde igennem hele ugen, samlet mod til at fortælle hende at jeg er til kvinder. Dagen før, ringede hun og spurgte om vi ikke skulle tage ud istedet. Så jeg ombestemte mig! - da vi kom derhen, sad der kun 2 gamle mennesker, så jeg tænkte Fuck det- nu gør jeg det!
Så jeg tog en kæmpe tår af min øl... Og så kunne jeg bare ikke få det ud af min mund, så jeg tog endnu en tår.. Det bliver jeg ved med, til der ikke var mere øl tilbage.Så sidder jeg bare der, og smiler som en retard i vildt lang tid.
og nu kan jeg ikke engang huske hvordan jeg sagde det! Men da det endelig kom ud, sagde hun ikke andet end ok skat - så længe du ikke vil være soldat"
Jeg tænkte at jeg ville starte med et lille citat fra min gode veninde.
-Fortalt med egne ord!
Hun er jordens sejeste person!

Det er ikke fordi jeg vil sidde og hælde alle mine meninger, holdninger og citater om homomiljøet, ud af ørene. - det er på vej den rigtige vej, og det er jeg i grunden ret tilfreds med.

Det der fylder mine tanker for tiden, er ordet forskellighed. Jeg synes alle snakker om at være "unik", og "sig selv" Men alligevel, når en person skiller sig alt for meget ud fra mængden, er det pludseligt ikke så ok længere?
Ja, jeg ser "Fristet" en gang i mellem, når jeg skal have nogle hjernedøde tosser, uden rigtige problemer, at kigge på. (se, jeg dømmer også selv)
Jeg har bidt mærke i at de bruger disse sætninger, og vendinger, oftere end de egentligt kan bærer det.
Men alligevel, bliver de forskellige udstødt, eller smidt ud - hvis de ikke minder nok om "flokken".
Kunne man tilnærmelsesvist drage en parallel til samfundet generelt i Danmark?

Jeg selv, kan da godt være lidt bange for at vise mine uslebne kanter - både de gode og dårlige.
- Og da jeg var allermest ude og skide, var det overhovedet ikke noget jeg tænkte over, at dele ud af.


Hvorfor kan vi ikke bare være rummelige, og acceptere at vi ikke alle kan falde ind i en "gruppe" og bare nyde, at vi alle har forskellige sind?
Hvor ville verden være kedelige, hvis vi allesammen faldt ind under samme gruppe.
Selv i politik, bliver forskelligheder ikke accepteret. Jeg synes lidt den kører på "Hvis ikke du deler min mening, vil jeg svine dig, gøre grin af dig og hive dig ned til du giver op" - aura.
Hvorfor ikke i stedet have "Jeg forstår hvad du siger, jeg deler ikke din mening, men jeg vil tage dit stof til eftertanke" - aura ? Jeg tror på at vi alle kan lærer af hinanden - og jeg forstår ikke hvorfor vi ikke ydnytter forskellighederne! Ikke kun i politik, men i livet.
Lær af den andens religion, fundér over nye indtryk, lær af den andens seksualitet, og lær af personen med de andre holdninger. Hav rummelighed.
Jeg vil gøre mit ypperligste, for at lærer af andres forskelligheder, og kæmpe for at det er en styrke, ikke en svaghed!

Vidste du, at i 15-1600 tallet, var uægte børn (børn født uden for ægteskabet) set som "hore unger" og fik ikke samme rettigheder som "normale børn". De blev mobbet og udstødt, og havde faktisk hverken ret til præstevielse (en huuge deal i den tid) eller faderens arv. 
Faderen kunne faktisk rent lovmæssigt, fralægge sig alt ansvar helt op til år 1919! (jep, vi er en del, der er født i år 1900!)

Jeg mener.. i dag er vi maange der er født udenfor ægteskabet, (jeg selv inkluderet) men er det noget vi tænker over længere? Det er ikke længere en "huuuge deal."
Jeg synes at folk, har det med at glemme, at tiderne skifter. Det er fx stadig en Big Deal, at homoseksuelle og Lesbiske gerne vil have ret til at adoptere.. "det er jo unormalt, og tænk på hvor meget børnene vil blive mobbet" - jaja - men så vil jeg gerne referer til min lille historietime, lidt længere oppe!

Folk skal bare til at komme videre i teksten, og ikke sidde fast i gamle tider! Hvis vi gjorde det til en normalitet, at et barn kunne have 2 mødre, eller 2 fædre.. Ville vi undgå mobning.
og HELT ÆRLIGT, tag jer sammen, forældre af samme køn, gør absolut ingen negativ indflydelse.
præcis som det ikke giver nogen negativ indflydelse at være født uden for ægteskabet.
Tænk på al den kærlighed der går til spilde, bare fordi homoseksuelle ikke må adoptere..
-Skal vi sætte det på spidsen, og proppe dem i et voldsramt hjem (med forældre af begge køn) i stedet. For "det ville da være en katastrofe, hvis de endte i et kærlighedshjem, hvor forældrene tilfædlighvis ikke lige havde hver deres slags kønsdel"

"MEN BARNET VIL JO MANGLE EN MANDLIG ELLER KVINDELIG ROLLMODEL FADER/MODER FIGUR"
-så har du også et problem med at en mor der er blevet forladt af sin mand, ikke HURTIGT skynder sig ud og finder en ny.. for.. barnet mangler da en far.. så må vi nok hellere fjerne barnet?!
-Og vi lever altså ikke i 15-1600 tallet længere.. der er rigeligt med mandelige og kvindelige rolle modeller derude. Tag en kiks, tør øjnene.. og lad homoseksuelle give ud af deres kærlighed!

Ok, det kom vist til at handle en del om homoseksualitet alligevel. Men kan I se hvad jeg mener?
Generelt, skal vi bare være mere rummelige, følge med tiden, og acceptere at den ændre sig - acceptere hinanden og elske at vi kan lærer af vores forskelligheder.

-xoxo, Noa.