Joggin tøj og tyl-helvede Prinsessekjole

I går, slentrede jeg hen ad Trianglen, i høj sol og omringet af flotte mennesker.
Selv ham den hjemløse psykopat ved 7Eleven, havde pudset sine sko, og kunne præsterer et tandløst smil uden al for meget råberi.


Midt i al min hjertevarme og afslappede attitude, og på vej over fodgængerfeltet, kom der ud af det blå, (seriøst, det er som om de sniger sig ind på folk med vilje) en kæmpe børnehave-bande gående i mod mig. Eftersom frk Thomsen her, har en psykotisk fobi for børn i flertal, begyndte jeg at mærke panikken brede sig langsomt i hele min krop. Jeg kunne naturligvis ikke gå for langt ud fra fodgængerfeltet - da.. vejen.. jo ligesom var dér.. med biler. Jeg kunne heller ikke vende om pga de mange flotte mennesker, og ham psykopaten over ved 7Eleven råbte lidt mere end jeg lige umiddelbart først havde antaget. Bedst som jeg var i gang med mit lille panik anfald, svedige hænder og en lille smule opkast i min mund, så jeg.. Dér imellem alle de små sataner og utilregnelige sind. 
En lille pige, et lille kopi af.. mig da jeg var på hendes alder. Jeg blev Durk-slået-tilbage til min børnehave tid. Og huskede min mors genfortællinger af mig.. En lille lyshåret pige - med joggintøj og en kæmpestor prinsesse tyl-helvede kjole udover. 
Det var jo mig, som lille, der gik.. lige dér. 
Fuldstændigt ligeglad med om det lige var dét for koldt til kjole, og troligt trukket i jogginsæt - med prinsessekjolen udover-. 


Jeg havde lyst til at løbe hen til hende og stikke hende en high five med ordene "Rock oon!"


Al.. Al al al respekt til den tøs. Det gjorde så lige prikken over i'et at hun havde kaperet to af drengene og gik hånd i hånd med dem begge.




.. Min panik forsvandt og jeg kom igennem med et smil på læben.
Måske er de slet ikke så slemme, de små sataner.




Jeg smutter igen - jeg skal ud og have fundet en prinsessekjole. Jeg er ikke tilfreds, før jeg får et desperat opkald fra produktionen bag "Prinsesse-Barbie"