Hård nyser.. nej, Gyser!

Jeg var vilderen kølig. cool calm and collected.. Det var jeg - det første stykke tid.

Joachim, den søde gode gut, inviterede mig i biografen. Paranormal Activity 3 skulle være titlen på den film vi skulle se. Ingen problemer, der var da intet frk. hård-nyser hellere ville se?!
Jeg havde simpelthen fuldstændigt glemt, hvor bange jeg var, efter at have set 1'eren, og var lettere bagstiv da jeg så 2'eren (så det tæller ikke.)

Et par dage før vi skulle ind og se den, snakkede jeg med en ven, som allerede havde set skidtet.
-Allerede dér, kunne jeg mærke en begyndende optimering af hjerterytme, og en panisk angst for dæmoner hele vejen hjem, efter at have hørt beretninger fra filmen.


Men ikke engang en helvedes tur hjem fra Nørrebro, og en nat uden søvn, skulle holde mig tilbage.
Normale mennesker havde nok tænkt "ok, jeg er allerede bange nu, når jeg bare hører om scener fra filmen.. måske jeg skulle bakke ud"
Nej.. endnu engang var datidsNoa en værre smatso overfor fremtidNoa.



DAGEN, kom. Jeg prøvede virkelig at være normal, smile og snakke om løst og fast. Men INDERST inde, tænkte jeg "er det i dag jeg skal dø? er det virkelig i dag jeg blir taget af dæmonerne?!"
Lavede sarkasme tricket med "JEG ER VILDT BANGE JOA" - med et fremtvunget glimt i øjet.. Så var han advaret, men jeg skjulte det stadig godt bag mit glimt i øjet. Han skulle jo ikke tro jeg var en pussy!
Vi kom ind i biografen.. Jeg fik pludseligt den samme fornemmelse i kroppen, som da jeg satte mig op i Dæmonen (ironisk nok navn) i tivoli. mit hjerte ku' hamre i takt med ham den syge fra Qlimax, med den der plade (kender I ham?) Mine hænder begyndte at kampsvede og endnu en gang begyndte jeg at mistænke alle for at være dæmoner.. Jeg prøvede at aflede tankerne på Joachims nye tatovering. (som var en djævledame... super, alle odds skulle da også bare være i mod mig.)

15tusind panikanfald, 1 stk. arm voldbollet (undskyld Joa) og 13 nærdødsoplevelser senere.. Tog jeg joachim i hånden med den beroligende sætning "bare rolig Joachim.. du skal ikke være bange, jeg er her jo"
10tusind panikanfald, 1 stk endnu mere voldbollet arm (endnu mere undskyld Joa) og 7 nærdøds opleveler senere var filmen færdig.. Og jeg var parat til bare at lægge mig til at dø.
Joachim, det søde væsen, tilbød mig at følge mig hele vejen hjem <3 Men.. han skulle jo ikke tro jeg var en pussy!?

Elsker dig Joachim!


Nu er der gået godt en uge.. Jeg har stadig ikke rigtigt fået sovet, og jeg går stadig og kigger mig over skulderen, når jeg går i mørke.

deleted scenes^

JEG KAN IKKE VENTE TIL 4'EREN KOMMER ! ! !




-xoxo, Noa.